Den nordiske eventyrstemning og tone lyser ud af denne fine eventyrsamling. Vibeke Stybe har samlet 27 folkeeventyr fra de 6 nordiske lande. Eventyrene er gengivet så tæt på de oprindeligetekster som muligt. Udvalget er godt og alsidigt og bortset fra et par stykker, er det ikke så kendte eventyr. I forordet fortælles lidt om baggrunden for bogen, og hvorfor det er så værdifuldt atfortælle eventyr også i dag. De handler nemlig om fundamentale menneskelige følelser og grundvilkår og det er i eventyrene kampen mellem det gode og det onde udspiller sig. Den nordiskeeventyrtradtion har sine særlige kendetegn, f.eks. er naturen et dominerende element. Den er farlig, uhyggelig og rummer vældige kræfter. Mange af historierne er grumme og barske historier omtrolde, der farer i flint, hæslige troldkællinger, hekse, spøgelser, slanger og glubske hunde. Men eventyrene rummer også humor, poesi, fantasi og trylleri. Her er skønne prinser og smukkeprinsesser, guld, sølv og diamanter. Ib SpangOlsen er den helt rigtige illustrator. Hans ægte nordiske, kraftfulde og meget stemningsmættede farveillustrationer føjer en ekstra dimension tileventyrerne og gør oplevelsen total. Det er blevet en fin, indholdsrig eventyrbog, der rummer stof til masser af frydefulde oplæsningsstunder mellem børn og voksne. Indbydende lay-out, udstyr ogforside. En flot bog.