Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Tågemandens død


Beskrivelse


Den dødssyge Frode er på mystisk vis blevet overført til eventyrlandet Caïssa, hvor han kæmper for de gode kræfter. Da den hemmelighedsfulde tågemand dør, indtræder der totalt kaos i landet.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. sep. 2000

af

af

Erik Boas Pedersen (skole)

d. 12. sep. 2000

Når en børnebog, oven i købet skrevet af en debutant, udkommer i tre bind og hardcover signalerer det helt klart ambitioner fra forfatter og forlag. De tre forsider lover da også højspændt dramatik, og på den led skuffes man bestemt ikke under læsningen. Der er uhyre megen bulder og brag, drabelige kampe mod uhyggelige væsener og fabeldyr og utallige højspændte situationer, der klares i sidste øjeblik. Historien tager sin begyndelse med Frode, der ligger dødssyg på sit værelse, men hentes over i landet Caïssa, for at deltage i det sidste slag, den endegyldige kamp mellem mørkets og lysets konger. Hovedhandlingen er Frodes, hans veninde Nannas og en række venlige mytologiske dyrs og hjælperes rejse gennem Caïssa og deres kampe mod griffer, basilisker, vampyrer og andre uhyggelige væsener. Der refereres til eller lånes uhæmmet fra centrale titler i fantasygenren, og begivenhederne sættes ind i en højstemt, dyster, alvorlig ramme, der understreges af et højtideligt, meget, meget grundigt beskrivende sprog. Desværre uden humor eller andet forsonende, men til gengæld masser af tårer, trækken på skuldre, replikker, der hviskes og ondskabsfulde grin. Univers, personer og begivenheder kommer aldrig til at leve, men forbliver utroværdige postulater, brikker i et fortænkt skakspil, som det de to konger udkæmper. Discountudgave af Shamran, Den uendelige historie m.fl. for fantasylæsere fra ca. 5. kl.


Bibliotekernes vurdering

d. 12. sep. 2000

af

af

Vera Jensen

d. 12. sep. 2000

Den 23-årige Kenneth Bøgh Andersen har valgt "den fantastiske fortælling" som genre for sin debut på det litterære marked. At det ikke er nogen tilfældighed, bliver man hurtigt overbevist om ved læsningen af dette tre-bindsværk. Værket virker velkonstrueret og gennemtænkt ned til den mindste detalje. Bøgerne er i familie med C.S. Lewis' Narnia-serie og Astrid Lindgrens Mio, min Mio og Brødrene Løvehjerte. Ligesom det er tilfældet med ovennævnte værker, udspilles handlingen i Slaget i Caïssa sig også på 2 planer: Den normale realverden kontra den eventyrlige mytiske verden. Den 13-årige Frode lider af en dødbringende sygdom og ligger på hospitalet og venter på døden. På et tidspunkt fyldes hans værelse af en mystisk tåge, og han befinder sig i en fremmed verden, hvor han deltager i en krig mellem de gode og de onde kræfter. Der krydsklippes mellem de to verdener, og det, der sker i den ene, får betydning i den anden. Plottet er godt, om end ikke dybt originalt. Handlingen er spændende og tilpas actionmættet. Sproget er godt og velklingende. Per Jørgensens farverige forsideillustrationer fuldender indtrykket af et flot eventyrværk for de 10-14-årige.


BUM

Årg. 18, nr. 1/2 (2000)

af

af

Ib Johansen

Årg. 18, nr. 1/2 (2000)


Plys

[Nr.] 16, (2002)

af

af

Ib Johansen

[Nr.] 16, (2002)