Bøger / faglitteratur

Tændstikmanden : fra flygtning til hellig kriger


Beskrivelse


Dokumentarisk fortælling om en både bizar og uhyggelig terrorsag, hvor en syrisk flygtning radikaliseres og i 2016 rejser fra Sverige mod København med planer om et blodigt terrorangreb med bomber lavet af bl.a. 17.460 tændstikker. For læsere af autentiske kriminalsager.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. aug. 2020

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 18. aug. 2020

Dokumentarisk fortælling om en både bizar og uhyggelig terrorsag, hvor en syrisk flygtning radikaliseres og i 2016 rejser fra Sverige mod København med planer om et blodigt terrorangreb med bomber lavet af bl.a. 17.460 tændstikker. For læsere af autentiske kriminalsager.

Forfatteren skriver indledende: "Moyed Al Zoebi blev i foråret 2019 dømt for forsøg på terror ved Københavns Byret. Denne bog læner sig op ad rettens afgørelse. Moyed Al Zoebi har anket dommen og nægter sig fortsat skyldig". Bogen følger terrorsagen gennem afhøringer, politirapporter og retsdokumenter. Moyed Al Zoebi blev i 1987 født i Saudi-Arabien som søn af syriske forældre. Som 2-årig rejser han med sin familie til Syrien, mens faderen fortsætter med at arbejde i Saudi-Arabien. Moyed uddanner sig inden for handel og økonomi og som makeupartist. I 2015 er han, sammen med sin familie, del af de mange flygtninge fra krigen i Syrien, som søger mod Europa. Familien består af Moyed, hans hustru Sana og deres søn Hani, født i 2014. Tragedien rammer den lille familie, da Hani dør i en bilulykke. Dokumentaren følger herefter Moyeds udvikling fra flygtning til terrordømt. Sebastian Abrahamsen er journalist på Information, og det er hans første bog.

Velskrevet og fængende dokumentar, som sætter ansigt på en terrorist i Danmark.

Om dansk terror findes fx også Terroristen fra Nørrebro.