Det gode liv
TV-2
Emneord
Anmeldelser (5)
Berlingske tidende
d. 9. nov. 2018
af
af
Rasmus Junge
d. 9. nov. 2018
"Steffen Brandt rundede tidligere i år 65, men han er ikke løbet tør for idéer, og især i teksterne sker der ting og sager ... melodierne virker underprioriterede. Sangskrivningen er generelt skridsikker, rutineret, men også lidt intetsigende ... bandet har tilstræbt en mere simpel produktion ... »Tæt trafik i Herning« en naturlig bevægelse tilbage til et mere enkelt udtryk, problemet er bare, at de fleste af de nye numre ikke ligner kandidater til TV-2-kanonen ... der er for få mindeværdige melodier på TV-2s 19. studiealbum".
Jyllands-posten
d. 9. nov. 2018
af
af
Anders Houmøller Thomsen
d. 9. nov. 2018
"TV-2 er nået til 19. studiealbum, og spørgsmålet er, om trætheden for alvor er ved at sætte ind. Det virker dog, som om gruppen har prøvet at stramme sig an og gå direkte til sagen med knyttet næve og jagt på fornyet spilleglæde. Der er sparet på produktionspomp og fyld, og i stedet skrues der op for den umiddelbare poprock.Der er snert af rockrabalder, men det er, som om TV-2 ikke tør gå hele vejen. Meget strander i en tæmmet og pæn produktion ... Denne gang synes det melodiske tog at være kørt ... Det nye album er altså ingen katastrofe. Men det er på det jævne. Og det er bestemt ikke et udspil, der får mig til at efterspørge opus nummer 20 fra veteranerne".
Politiken
d. 12. nov. 2018
af
af
Alexander Vesterlund
d. 12. nov. 2018
"Når Brandt sætter ord på tiden, er det mere charmerende end rammende, det satiriske bid mærker man mest som en ordentlig krammer, og det er svært ikke at sidde med følelsen af, at TV-2-sangen, som vi kender den - ikke underligt - ikke rigtig kan rumme eller forstå den verden, vi er kommet til at leve i ... Der var engang, hvor Steffen Brandts sange gik lige i hjertekulen, sange som 'Blod, sved og tårer', 'Eventyr for begyndere' eller 'Bag duggede ruder' - den slags sange har han i bedste fald ikke lavet i tyve år ... Der er håndklap, skramlede guitarer og moderne 'synth-lyde', det hele er upåklageligt skåret ind til kernen og effektivt leveret ... Det er sådan set også med værdigheden i behold, at man hører bandet falde ud af tiden - som på en af albummets bedste sange: 'Evig og altid', hvor Brandt nok er ældet og mærket - det hører man i stemmen - men hvor man ud over at høre melankolien over at stå udenfor også mærker stoltheden over at flyde imod strømmen".
Information
d. 10. nov. 2018
af
af
Nikola Nedeljkovic Gøttsche
d. 10. nov. 2018
"Det folkekære nationalorkester tv-2 har udgivet et album, der både musikalsk og lyrisk fremstår ensformigt og uinspireret. Gruppens vanlige og velkendte lyd er skåret ind til benet, men det er desværre et ben uden bid i ... Steffen Brandts lommefilosofiske tekster (...) og det anonyme firserrock akkompagnement har fungeret i mere end tre årtier - så hvorfor pille ved opskriften? Her er svaret simpelt: (...) man sikre sig, at man forfiner sin form eller som minimum, at den ikke forværres. Og det lever tv-2 simpelthen ikke op til på Tæt Trafik i Herning. Et album, der lyder som et katalog af tidligere skrottede ideer, og hvor både tekst og musik virker uaktuel og udtrådt ... Intet kan sætte deres kulturelle placering eller historiske betydning over styr - der er ingenting på spil. Og det er nøjagtig sådan orkestrets nye album lyder".
Weekendavisen
d. 16. nov. 2018
af
af
Klaus Lynggaard
d. 16. nov. 2018
"[TV-2] har formået at bevare sin popularitet upåvirket af skiftende musikalske konjunkturer. Og faktisk også sin relevans. Sangskriver og sanger Steffen Brandt har altid fundet primær inspiration uden for egen navle og besidder et for en dansk sangskriver usædvanligt udsyn og nysgerrighed, hvad angår såvel den store verden som livets gang i andedammen. Brandts evne til at registrere, hvad der rører sig af stort og småt i folkesjælen, er både hans signatur og adelsmærke, for selvom han i bedste tilfælde er skarp, er han sjældent ondskabsfuld ... Musikken på gruppens 18. album lyder stort set, som den plejer, tolv poprocksange kompetent spillet, nogle bedre end andre, men ikke umiddelbart én, der melodisk hæver sig så højt over gennemsnittet, at den skriger »klassiker«. Der er dog stadig noget at hente, både den fine »Buddy Holly i Sønderborg« og den bedårende ukulele-drevne »Danser himlen blå« er jordnær romantik a la TV-2".