Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Tafiti og rejsen til verdens ende

Del 1 af Tafiti

Beskrivelse


Tafiti rejser ud på eventyr. Der er mange farer, men han møder heldigvis Pensel, og sammen overvinder de angreb fra bl.a. løven, ørnen og uvejret. Men mon de finder hjem igen?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. aug. 2014

af

af

Vibeke Axelsen

d. 26. aug. 2014

Bogen er den første i en ny serie på to. Serien hedderTafiti. Den henvender sig til børn, der kan lide eventyr og fantasi. Den kan selvlæses af gode læsere fra ca. 2. klasse, 8-9 år (lix 15,7). Den egner sig også til højtlæsning for 5-8-årige.

I syv kapitler fortælles om Tafiti, et lille desmerdyr, der lever et trygt liv med sin familie i deres hule. Hans farfar fortæller mange historier om farlige rejser, og de vækker Tafitis nysgerrighed. Han vil selv af sted over bjerget til den "forbudte" verdens ende. Som det første på rejsen redder han Pensels - et penselsvin - liv. De bliver venner, og sammen overvinder de farerne, de støder ind i. De vandrer sammen til "verdens ende" og opdager, at den ikke er mere spændende eller ulig deres egen verden. I slutningen er de på turen hjemad, klogere på livet. Teksten er trykt med store typer. En del lange ord er delt med bindestreg. På de første to omslag præsenteres på en tegning de aktive i handlingen, og på de to bageste opslag vises ruten for rejsen. De mange illustrationer er holdt i fine naturfarver.

Bogen er udgivet fra forlaget Flachs, og den ligner - med sit indbyggede bogmærke, hårde indbinding og eventyragtige indhold - serien Flachs første læsning. Tafiti er dog læsemæssigt sværere.

Børn, der holder af eventyr med nysgerrige hovedpersoner på dannelsesrejse, vil synes om denne, enten ved at læse den selv eller ved at få den læst højt. Der er godt samtalestof i den, og så er replikken sine steder tilmed lidt morsom.