Bøger / faglitteratur til børn

Tag med dyrene på arbejde


Beskrivelse


En bog om syv dyr der arbejder. Brevduen, tryllekaninen med sin tryllekunstner, malkekoen, tyren, der er filmstjerne, cirkuselefanten, politihesten og redningshunden. Hvert kapitel indeholder en historie om dyrets hverdag og job, samt faktaoplysninger.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. juni 2006

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 12. juni 2006

En bog om dyr der arbejder. Vi møder bl.a. brevduen Bella, kaninen der arbejder for en tryllekunstner, tyren der er blevet filmstjerne i en børnefilm, politihesten Trym og hunden Baltus der er redningshund og finder forsvundne personer. Bogen er oversat fra norsk, og er opbygget i syv kapitler, som hver fortæller en historie om et dyr. Hvert kapitel starter med en kort indledning til historien, så en historie, som fortæller om dyrets hverdag og job. Kapitlet afsluttes med faktaoplysninger og nyttig information om dyrene og de jobs de udfører. Bogens layout er indbydende med klare varme farver og en god tekstsats. I alle historierne er der flotte fotos, sat på en illustrativ måde. Sproget er meget forklarende. Bogen kan læses med børn fra ca. 6-7 år og kan selvlæses fra ca. 10 år. Der findes ingen bog, der samlet har denne information til målgruppen.