Bøger / skønlitteratur til børn / gå på opdagelse

Tag med på eventyr : et mylder af spændende verdener


Beskrivelse


Billedbog. Gå på opdagelse i myldrende billeder med spændende verdener, f. eks. piraternes ø, dinosaur-land, middelalderborgen eller blandt indianere og nybyggere på prærien.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. juni 2010

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 16. juni 2010

Billedbog for børn fra 2-5 år, der kan lide at gå på opdagelse i myldrebilleder fra forskellige verdener. For- og bagside svarer til indholdet.

Billedbog i stort format med solide sider af pap. I alt 6 opslag med korte tekster og myldrebilleder med traditionelle scener: pirater, nybyggere og indianere, vikinger, riddere, dinosaurer, og gyserslot. Illustrationerne fejler ikke noget. De har fine detaljer og der sker meget på billederne. Bogen prøver ikke at aktivere og udfordre læseren ved fx at lave et koncept, hvor man skal lede efter noget i billederne. Et problem er, at teksten ikke spiller særlig godt sammen med billederne. På prærie-opslaget går det helt galt. Her siger teksten, at nybyggerne ville opdyrke jorden. Det er muligt, men det er ikke det de gør på billedet. Bøger med myldrebilleder har et taknemmeligt publikum i de yngste læsere, og denne bog skal nok vække interesse på trods af mangler og i kraft af de flotte illustrationer.

Traditionelle myldrebøger med et koncept, der udfordrer læseren kunne være bøgerne om Flunkerne eller Find Holger-bøgerne. Annette Fieniegs Kom og kig i eventyrland har et sjovt koncept.

Myldrebog i stort solidt format med flotte illustrationer, men uden koncept og idé.



Informationer og udgaver