Bøger / faglitteratur

Takt og tone i tiden : guide til færden gennem det moderne livs genvordigheder


Beskrivelse


Om gode manerer, med fokus på den moderne families dagligdag, herunder de problemer der opstår med skilsmisser, sammenbragte børn, delebørn mv.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2004

af

af

Annemette Schønberg Johnsen

d. 5. apr. 2004

Denne bogs forfatter går i Emma Gads fodspor, for det er mere end blot vejledning i god etikette, nærmere en rigtig opsang, der påpeger et behov for at stramme op på den moderne danskers adfærd. Vi skal behandle vores ex’er og stedbørn ordentligt og ikke genbruge vielsesringe eller efternavne efter skilsmisser. Vi skal tage hensyn på gaden, i bussen og når vi besøger hinanden. Vi skal huske at aflevere lånte ting og i det hele taget udvise høflig, respektfuld adfærd i samspil med andre mennesker. Der tales frit fra leveren somme tider nærmest ophidset, med god underholdningsværdi og pust til den lille forargelse. Bogen virker lidt springende i sin disposition, og fordi den tager udgangspunkt i almindelige yngre danskeres dagligdag og familieliv, forekommer et ganske detaljeret kapitel om drikkepenge under udlandsrejser lidt sært placeret. Den type rejseoplysninger kan findes andre, mere oplagte steder, og bogen slutter herefter uden egentlig afrunding. Den har ingen illustrationer og vil ikke blive udlånt meget til fx festforberedelse, men bestemt en frisk, overvejende velskrevet opsang til medmenneskelig opdragelse Spørgsmålet er bare, hvordan den høflige, velopdragne bibliotekar formidler en sådan bog til den, der har behovet?.


Kontur [online]

Nr. 11 (2005)

af

af

Janne Lauritzen

Nr. 11 (2005)