Bøger / faglitteratur

Tal hundsk : lær at forstå, hvad hunden fortæller


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. nov. 2001

af

af

Knud Weile

d. 5. nov. 2001

Det er vigtigt for enhver hundeejer at kunne forstå sin hund. Alle nyere hundebøger har derfor afsnit om hundesprog, ligesom der allerede findes et par monografier om emnet på dansk - bøger fyldt med fotos eller tydelige tegninger til at forklare detaljerne i hundens kropssprog. Denne bog om hundesprog af psykologen Stanley Coren indeholder i modsætning hertil kun nogle få stregtegninger men består ellers af godt 300 sider komprimeret tekst, der tilbundsgående forklarer og beskriver alt om hundens sprog. Forfatteren kan sit stof godt og fortæller ordrigt og med underholdende eksempler fra adfærdsforskningen, praktisk træning og tre egne hunde, så læseren både får en stor teoretisk viden om emnet og et godt grundlag til at forstå og kommunikere med hunde. Alle sider af hundefamiliens kommunikationsmuligheder omtales, og man imponeres som hundeejer og forstår og tolker faktisk ens egne hunde bedre, når man f.eks. præsenteres for en systematisk beskrivelse af 9 slags gøen. Det er ikke en introduktionsbog for den uerfarne hundeejer, men en guldgrube af viden for alle, der træner og arbejder seriøst med hunde, og en væsentlig bog at kende for den almindelige hundeejer, der vil have den optimale kontakt med sin hund.