Lystlæsning for læsere med interesse for matematik. Der kan også plukkes i den af gymnasie-elever og andre, der skriver store opgaver om matematiske emner.
Peter J. Bentley er engelsk naturvidenskabsmand. Han beskriver filosoffer og videnskabsmænds arbejde gennem tiden med matematiske opfindelser, begreber og klassiske paradokser, og han trækker langer linjer op gennem historien, som når han fx følger vejen fra Leibnitz' filosofi om binære tal, over Jacquards vævestol fra omkring år 1800 der brugte hulkort, og til de første regnemaskiner og vore dages computere. Den populærvidenskabelige fremstilling forudsætter ikke kendskab til matematisk terminologi, men naturligvis interesse for området. Bogen er smukt og righoldigt illustreret. Register, og en bibliografi der udelukkende henviser til engelsksproget litteratur.
De fleste titler om matematik er undervisningsrelaterede. Det gælder også Matematiske horisonter, 2009, der retter sig mod gymnasieundervisningen og også viser udviklingen og anvendelsen af matematikken med udgangspunkt i den historiske matematik.
En indbydende og velillustreret bog, der fortæller om tal og matematik i et historisk perspektiv.