Bøger / skønlitteratur til børn / pegebøger

Tamme dyrebørn


Beskrivelse


Pegebog med tegninger af 12 unger af husdyr og kæledyr. Hund, ged, mus, kat, and, æsel, hest, høne, får, kanin, ko, gris og så en lille abe, der giver dem alle sammen gulerødder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. juni 2004

af

af

Bo Knudsen

d. 25. juni 2004

Leporellobøger, uden tekst, for de alleryngste. Med charmerende tegninger i blyant og akvarel i tegnerens velkendte streg. Tamme dyrebørn viser 12 hjemlige hus- og kæledyr som f.eks. kalv, kanin, kylling, hvalp og æsel. Og så er der en lille abeunge, der har givet dem alle sammen en gulerod. Dyrene er tegnet på en lys blå baggrund, og der er ingen omgivelser. Det giver lidt problemer med det indbyrdes størrelsesforhold. Fx er kyllingen ret stor i forhold til føllet. Men det rettes der så op på med de uddelte gulerødder, for hvor kyllingen står oven på sin gulerod, så snupper føllet sin i en mundfuld. Vilde dyrebørn viser 12 vilde dyrebørn fra fremmede lande eller zoo som fx flodhest, giraf, isbjørn, og kænguru. Her har den lille abeunge bundet dyrene sammen med et bånd, så den kan trække af sted med dem alle sammen. Der er ingen omgivelser, men en varm orange baggrund. Alle dyrene har et mildt udtryk og de fleste et lille smil om munden, men ellers er de meget naturtro og naturlige. At omgivelser og de voksne dyr er udeladt betyder, at man ikke får så meget at vide om dyrene. Men dekorative og søde er de, disse bøger for de ca. 1-2- årige.