Bøger / skønlitteratur / spænding

Tango


Beskrivelse


Tegneserie. Corto Maltese er i Argentina for at finde en kvinde, han kendte år tilbage. Hans søgen roder op i en hvepserede af korruption, snigmord og magtfulde jordejeres interesser.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. mar. 2013

af

af

Michael Lindal Andersen

d. 25. mar. 2013

Serien om sømanden Corto Maltese henvender sig til voksne læsere.

Forlaget Faraos Cigarer fortsætter deres udgivelse af Hugo Pratts klassiske og litterære eventyrtegneserie med dette bind, der ligesom forgængerne præsenteres i lækkert udstyr, hardcover indbinding og hele 26 siders dybdeborende ekstramateriale. Sømanden uden skib, Corto Maltese, er denne gang taget til Argentina for at finde en forsvundet veninde. Han blandes straks ind i en speget sag om prostitution og både lokale og udenlandske gangstere. På en eller anden måde, der ikke skal afsløres her, har sagen noget med de legendariske western-antihelte Butch Cassidy og Sundance Kid at gøre. Som altid breder Pratt sig godt ud i sin fortælling, der er både ordrig og grafisk velformidlet. Pratts sort-hvide tegninger er ikke til at tage fejl af, og han er nærmest sin egen stilart. Fans af serien vil finde meget at glæde sig over.

Pratts nærmeste, kunstneriske slægtning er på mange måder lige så legendariske Jacques Tardi, der ligeledes mestrer den sort-hvide tegneserie på et niveau, der er de færreste forundt.

Serien har mange fans blandt voksne læsere af europæiske tegneseriealbums, og de går da heller ikke galt i byen med denne sydamerikanske affære.


Strip!

Nr. 61 (2013)

af

af

Michael G. Madsen

Nr. 61 (2013)