Der sker i al fald ikke for lidt i denne usædvanlige, underholdende og overdådigt fabulerende roman, der foregår i Lima, Peru i 1950erne. Hovedpersonen er en 18-årig student og forfatterspire,der redigerer timenyheder på en reklameradio og samtidig får tid til at forelske sig alvorligt i sin nyskilte tante Julia, der er fra Bolivia og i 30erne. Mens de til familiens rædsel går lykkeligerundt, arbejder en lillebitte selvhøjtidelig hørespilsforfatter i døgndrift med at skrive, instruere og spille yderst dramatiske scenespil, og hvert andet kapitel er en genfortælling af sådan etspil, hvor alle effekter tages i brug, samtidig med at det i sin groteske, fabulerende, melodramatiske form er nogle yderst underholdende historier, der bliver vildere og vildere efterhånden somforfatteren slider sig op og bliver gal. Hans unge ven klarer sig derimod og bliver efter nogle komiske strabadser både gift med sin tante og en ny flittig forfatter. En vital, fræk, spøjs roman,der rummer alt hvadtrivilæsere kan ønske sig, men nok i en for ironisk og intellektuel form til at have noget bredt publikum.