Bøger / skønlitteratur til børn / fantasy

Taynikma - legenden om Gekko


Beskrivelse


Tegneserie. I et kejserdømme truet af krig og sort magi prøver den unge Gekko at klare sig som tyv. Han bliver dog rodet ind i mørkt komplot.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. sep. 2009

af

af

Michael Lindal Andersen

d. 21. sep. 2009

Serien henvender sig til læsere af fantasy og manga i alderen 8-12. Bogen kan med fordel formidles som en læse-let bog og har en flot og spændende forside.

Legenden om Gekko er den anden bog med historier, der foregår før den oprindelige Taynikma-serie. Dette bind fortæller historien om Mester Gekkos fortid som ung tyv i et kejserdømme truet af krig og onde kræfter. Figuren er kendt fra de første ti bind af serien, og hans historie er en anelse mørkere, end hvad man har været vant til. Der er gang i historien fra første side, og man møder alt fra sumpuhyrer, prinsesser, krigermunke og diverse former for magi. Man er ikke i tvivl om, at Merlin P. Mann elsker at fortælle den her slags historier, og det gøres endnu engang med stil. Igen er der tale om en hybrid imellem en let læst bog og tegneserie, og Jan Kjærs illustrationer er lige så gode og spændende som i tidligere bind. Denne gang er illustrationerne i sort-hvid, hvilket desværre gør, at bogen ikke fremstår helt så dynamisk og umiddelbart indbydende som sine forgængere. Man kunne dog argumentere for, at den lidt mere dystre tone i historien passer fint til manglen på farver. Bogen sluttes af med en lille tegneskole af Jan Kjær.

Dette er det 12. bind i serien, og der er flere på vej.

Der er tale om det længste bind i serien, og der er fyldt godt med action og humor på historien. Bogen er mere dyster end sine forgængere, men det er ikke noget, som målgruppen ikke kan håndtere.