Automata II
Between the Buried and Me
Emneord
Anmeldelser (2)
Politiken
d. 27. juli 2018
af
af
Kim Skotte
d. 27. juli 2018
"Der springer ujævne gnister fra mødet mellem Iggy Pops afvæbnende galmandshumor og Underworlds indimellem knastørre beats. Men helt grundlæggende ligner det to parallelle linjer, der uden at mødes peger mere tilbage end frem i musikhistorien".
Information
d. 4. aug. 2018
af
af
Louise Rosengreen
d. 4. aug. 2018
"De fire numre er en umiddelbart uforenelig blanding af spoken word og hårdtpumpende trance. Iggy Pop taler mere, end han synger, og han minder - med sine minder om en skruppelløs og stofpåvirket ungdom - til forveksling om beatforfatteren William S. Burroughs ... Det fungerer bedst, når Iggy Pop erkender, at det liv, han i sin ungdom sang så lystfuldt om, ikke varer evigt ... Underworld lyder stadig, som de gjorde i forrige århundrede. Og selv om kongen af punk nægter at gå på pension, er hans anekdoter om at sniffe kokain på et klapbord mere nostalgiske end provokerende. Men hvis der kommer nye venskaber og gode historier ud af at lade Underworld og Iggy Pop drikke te sammen i ny og næ, er det nu ikke det værste. Også selv om det hverken er progressivt eller punk".