Film / fiktion til børn / børnefilm

Teenage mutant ninja turtles - mødet med Shredder


Beskrivelse


Fra deres skjulested i kloakkerne under New York kommer Teenage Mutant Ninja Turtles op for at opleve storbyen og spise pizza. Leonardo, Donatello, Raphael og Michelangelo lærer af Shredder, at arbejde og kæmpe sammen. De bekæmper kriminalitet og farlige fjender.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. jan. 2014

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 10. jan. 2014

To dvd'er med Ninja skildpadderne med 5 afsnit på den ene og 7 afsnit på den anden i en animeret tv-serie for børn, nok mest drenge. Fra 5 år.

TMNT er tilbage endnu en gang, skabt i 1984, og kom som tegnefilmserie i 1987, og senere som biograffilm og en masse merchandise. Disse animerede film er fra 2012 og produceret af tv-kanalen Nickelodeon. Animationen er ganske pæn, med en fin dybde og bevægelighed i figurerne. Det er action med ninja-kampe når padderne kommer op af New Yorks kloakker og bekæmper kriminalitet og spiser pizza. På den første dvd "Padderne kommer" lærer de at arbejde og kæmpe som et hold igen. Der er nye fjender og gamle. På den anden dvd "Mødet med Shredder" er deres gamle hovedfjende Shredder tilbage, ligesom mutanten Kraang. Det er underholdning, som også inspirerer mange drenge til Ninja lege, og er i virkeligheden bare den moderne version af den gamle røver og soldater leg.

Der er andre film med Ninja padderne, tegnefilm og med skuespillere, og disse nye er knap så voldsomme, men ellers i samme stil og univers med danske stemmer. "Motormus fra Mars" (ikke tilbudt bibliotekerne) var en tegnefilmserie til samme målgruppe i 1990'erne, men den slog aldrig an, som Ninja padderne.

En serie på 2 dvd'er med animationsfilm i god teknisk kvalitet fra 2012. Der er her 12 afsnit af de 26 produceret til første sæson 2012/13, så der kommer sikkert flere. Kvaliteten er rimelig. Det er populær underholdning, og indholdet passer godt til målgruppen.



Informationer og udgaver