Film / fiktion til børn

Teenage mutant ninja turtles - out of the shadows


Beskrivelse


Superskurken Shredder og en dubiøs videnskabsmand har planer om åbne en portal og slippe en dommedagsmaskine løs og dermed give Shredder verdensherredømmet. Planen er godt på vej til at lykkes. Hvis det ikke lige var for fire teenagere i muteret skildpaddeham!

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. okt. 2016

af

af

Ulrich Breuning

d. 21. okt. 2016

Strategi, instinkt, logik, mandsmod og hjerte. De fire skildpaddeninjaer med renæssancenavnene Leonardo (lederen), Raphael (musklen) Donatello (hjernen) og Michelangelo (pizza-elskeren) er igen på spil for alle teenagere med tegneserieglæde og actionlyst.

Superskurken Shredder (32 overlagte mord) er vel bag tremmer, men bliver befriet under en fangetransport. Bagmanden er den dubiøse videnskabsmand Dr. Stockman, og planen er at få fat i og samle tre glas grønt slam, som kan åbne en portal og slippe uhyret Krangs dommedagsmaskine Teknodromen løs og give Shredder verdensherredømmet. Planen er godt på vej til at lykkes. Hvis det ikke lige var for fire teenagere i muteret skildpaddeham med kampsport og pizzakonsumering som spidskompetencer! Siden tegneseriedebuten i 1984 har Ninja-Turtles-fænomenet bredt sig klassisk til tv-tegnefilm og biografformater. Denne film er en selvstændig fortsættelse af Teenage mutant ninja turtles.

CGI-effekter og fuld fart, men også skæv humor og en interessant disputs, da de fire skildpaddeninjaer får chancen for at få menneskeham. Dog ikke rigtig god for andre end trofaste disciple.

De unge skildpaddeninjaer, deres missioner og styrker placerer dem i en superhelteverden sammen med fx Superman, Spiderman og Hulk. Dog uden dobbeltidentitet. Det overkulørte og samtidig dystre univers bringer tankerne på den visuelle mesterføljeton "Gotham". Og deres sensei og æresbegreber kan genfindes i Kung Fu Panda-serien.


Politiken

d. 2. juni 2016

af

af

Katrine Hornstrup Yde

d. 2. juni 2016


Berlingske tidende

d. 2. juni 2016

af

af

Jeppe Krogsgaard Christensen

d. 2. juni 2016


Jyllands-posten

d. 2. juni 2016

af

af

Katrine Sommer Boysen

d. 2. juni 2016