Tegn : digte

Man må sige, at AHP har gjort sig præcise forestillinger om den haikuagtige form til sine digte. Som i mange haikuer balancerer de på grænsen mellem nuet og evigheden. Således er bogen komponeret over årstiderne, hvad der fører tanken hen på noget evigtvarende. Hertil forholder de enkelte tekster sig så som punktnedslag, fastfrosne nuer, hvori det evige aftegner sig. Det understreges for fleres vedkommende ved, at titlen har en præcis tidsangivelse. Ligeledes demonstreres der klar forståelse for, at denne slags digtes virkning ligger i det sanseliggørende billed. Men som bekendt indgår tegnet, som en væsentlig bestanddel af det originale haiku, hvilket bl. a. gør det vanskeligt at oversætte og efterskrive. Ikke desto mindre lykkes det ofte her at ramme tonen, endog meget fint: "Hvor er det dog en skam at skovsøen / ikke kan se den smukke skovsø" fx. På den anden side overspændes udtrykket af og til for at opnå komprimering og her går det ud over den friskhed, som hører til dennedigtart.

Læs hele vurderingen