Bibliotekernes vurderingd. 18. dec. 2001afafLise Lotte Larsend. 18. dec. 2001Bogen bygger på og ligner i tilgangen til emnet den stadig læste Baigent: Det hellige blod og den hellige Gral (1982). Dvs. en journalistisk formet afdækning af kætterske hemmeligheder i tilknytning til tempelherrerne og beslægtede ordner. Men hvor Baigent ser politiske hemmeligheder ser denne okkulte. Den kommer særdeles grundigt rundt om og ned i sit emne, så trods den engagerende fremstillingsform der næsten kriminalistisk afdækker gåde på gåde i en stigende spændingskurve, er der så mange gentagelser at spændingen mister noget i styrke, også selvom gådernes løsninger er eksplosivt stof for ortodoks kristendom. Godt underbygget via henvisninger til seriøs forskning taler forf. for at kristendommens rødder lå i Ægypten: Johannes Døberen var i virkeligheden leder af en Isis/Osiris mysteriekult. Jesus brød ud herfra og iscenesatte sammen med Maria Magdalene korsfæstelsen som et forsøg på at gennemspille ritualet om den døde og opstandne gud (den svagest argumenterede del af bogen). En rivalisering mellem Johs. Døberen og Jesus antydes at have gået så dybt at Jesus eller nogen i hans følge måske var ansvarlig for Døberens død! - en del af forklaringen på striden mellem kristendom og okkult Johs.dyrkelse og baggrunden for alkymiens historie. Læs hele vurderingen