Bøger / skønlitteratur / roman

Terningemanden


Beskrivelse


En velbjærget, amerikansk psykiater, der keder sig ved sit vaneliv, beslutter pludselig at lade terningerne bestemme sine handlinger.

Anmeldelser (11)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Morten Bagger

d. 18. dec. 2018

På ca. 400 tættrykte sider fortæller Luke Rhinehart i denne roman fra 1971 om, hvordan hans liv som lyttende, ekkoagtig psykoanalytiker i New York forvandledes brat, da han begyndte at ladeterningekast afgøre, hvad han skulle gøre, hvem han skulle optræde som, simpelt hen alt, fra hvor og hvad han ville spise til om han skulle lade 38 sindssyge patienter undslippe. Det hele startedesåmænd bare med, at han fandt på, at han ville voldtage sin kollegas kone, hvis en terning viste en ener - og det gjorde den, så det gjorde han, og hun nød det og blev hans elskerinde. Siden visteterningen bl.a., at han skulle forlade sin desorienterede familie og opbygge adskillige Terningecentre, hvor hans nye religion blev dyrket med alle de muligheder, mange terningemennesker kan findepå at sætte på spil, når troen har befriet dem for alle hæmninger og moralbegreber. Det er lidt af den mangesidede handling i bogen, der også rummer citater fra Det nyeste Testamente: Terningensbog. Nogle vil nokbegejstres som Dan Turell, der på omslaget siger: »Ikke siden Burroughs har jeg set en amerikansk roman så væsentlig og vital, så vanvittig vitaminfuld, så vidunderlig vild og såvoldelig vittig«. Andre læsere vil finde den pornografisk, thi terningen viser ofte sex, blasfemisk og dybt umoralsk. Selv synes jeg, at det er en dristig gennemført bog med stærk satire overdiverse frigørende terapier, men at ca. 400 sider er for meget. Der er sort humor og saftig sex på grænsen til det ulækre, men også vid og underholdning på et litterært plan højt over gemenevoldsromaner af f. eks. Wilbur Smith. Selvfølgelig anskaffelse.


Bibliotekernes vurdering

d. 21. dec. 2004

af

af

Henrik H. Pedersen

d. 21. dec. 2004

Første gang udkommet på dansk i 1978, og i øvrigt på engelsk i 1971, har bogen efterhånden fået kultklassiker-status. Den har været svær at opdrive i nogle år, men foreligger nu her igen i Mogens Boisens originale oversættelse. Forsiden er til gengæld ikke noget at råbe hurra for med dens specielle blanding af grå, grønne og orange farver og flader, men man ser dog tydeligt to kastede terninger forneden på billedet. Muligvis er det retro halvfjerdser stil, men indholdet fejler ikke noget i denne filosofiske og sofistikerede og indimellem også morsomme roman om en velbjærget amerikansk psykiater, der keder sig ved sit vaneliv og beslutter at lade terningerne bestemme sine handlinger. Det er en bog man kan formidle igen til især unge læsere efter de i flere år har gennemtærsket American psycho.


Berlingske tidende

d. 11. dec. 2004

af

af

Michael Jannerup Andersen

d. 11. dec. 2004


Politiken

d. 26. feb. 2005

af

af

Bo Tao Michaëlis

d. 26. feb. 2005


Weekendavisen

d. 10. dec. 2004

af

af

Joakim Jakobsen

d. 10. dec. 2004


Weekendavisen

d. 20. jan. 1995

af

af

Martin Krasnik

d. 20. jan. 1995


Politiken

d. 8. nov. 1978

af

af

Merete von Eyben

d. 8. nov. 1978


Ekstra bladet

d. 31. okt. 1978

af

af

Poul Borum

d. 31. okt. 1978


Information

d. 28. nov. 1978

af

af

Erik Thygesen

d. 28. nov. 1978


Jyllands-posten

d. 27. nov. 1978

af

af

Ib Monty

d. 27. nov. 1978


Aarhuus stiftstidende

d. 9. jan. 1979

af

af

Johannes Riis

d. 9. jan. 1979