Bøger / faglitteratur til børn

Terrorisme


Detaljer

Seneste udgave, Bog


Sprog
dansk
Omfang
48 sider, ill. i farver
Udgivet
2010
Ophav
Målgruppe
For 14-16-årige

Indhold

Hvad er terrorisme? ; Terrorismens rødder ; Terroristgrupper ; Svaret på terrorisme ; Terrorangrebet på USA ; Terrorisme i det 21. århundrede


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. sep. 2010

af

af

Erik Boas Pedersen

d. 20. sep. 2010

Denne nye serie behandler internationale problemer som menneskehandel, fundamentalisme, flygtninge og i denne bog terrorisme. Med et relativt højt abstraktionsniveau henvender bøgerne sig til de ældste i folkeskolen og voksne interesserede.

Gennem virkelige, konkrete begivenheder, relevant kildemateriale, citater og fakta behandles emnet terrorisme. En diskussion om en præcis definition efterfølges af seks kapitler, der omhandler terrorismens historie, årsagerne, indflydelsen, reaktionerne, medierne og fremtiden. Grundig og omfattende ordliste, register, bøger og hjemmesider om emnet afslutter bogen. De enkelte kapitler behandler emnet sobert, direkte og tilpas grundigt. Teksten suppleres af relevante fotos, citater, en "løbende" nyhedsstrøm nederst på hver side og i hvert afsnit et eksempel på mediernes behandling af et konkret emne.

Der kommer jævnligt fagbøger om terrorisme, og de seks nævnte i bogens litteraturliste er udmærkede, omend de hører til i den svære ende. Andre titler, denne kunne sammenlignes med og som den fint supplerer, er Krigen mod terror, (Flachs, 2007) og Hvorfor er folk terrorister?, (Bogfabrikken Fakta, 2003).

Udover de indlysende og ofte anvendte eksempler, som fx 11/9-2001 og RAF behandler denne bog også generelt mindre belyste og spektakulære som PKK, bombeattentatet i Oklahoma, m.fl. Bl.a. derfor et glimrende supplement til bestanden og interessen. I skolesammenhæng relevant for 14-16-årige i folkeskolen og efterskoler, til projektarbejder og bred undervisning i samfundsfag.


Bibliotekernes vurdering

d. 16. juli 2003

af

af

Martin Bjerregaard Jensen (skole)

d. 16. juli 2003

Siden 11. september 2001 har terror og terrorisme fyldt meget i verden. Strømmen af bøger fylder efterhånden tilsvarende meget, og blandt andet Den globale terrorisme (02/14) og Terrorisme - den usynlige fjende (02/23) behandler emnet dybt og godt. Alligevel er der også plads til denne bog, der blandt andet udmærker sig ved indledningsvis at diskutere og definere (brug af overlagt vold mod civile for at opnå et politisk mål) begrebet "terrorisme". Terrorismen gennemgås historisk, der er afsnit om terrorismens rødder og udspring, præsentation af en række tidsaktuelle terrorgrupper samt et oplæg til debat om, hvordan terrorismen skal håndteres og bekæmpes. WTC, nervegasangrebet i Tokyos u-bane, bombesprængningen i Oklahoma og miltbrandhistorien berøres og belyses i relation til terrorbegrebet. Bogen er overskueligt sat i én spalte med plads ved siden af til faktabokse, debatoplæg, synspunkter og citater samt internethenvisninger. Relevante fotos supplerer teksten glimrende. Bogen afrundes med ordforklaringer og en liste med relevante litteratur- og internethenvisninger. Bogen er klart lavet til undervisningsbrug, hvor den er relevant til brug fra 14-15 år, men fritidslæsere fra samme alder kan få et glimrende overblik.