Testo junkie : sex, stoffer og biopolitik i den farmakopornografiske tidsalder

Et filosofisk og biopolitisk manifest, der i dagbogsform beskriver Preciado der hormon-bio-hacker sit køn, ved at bruge testosteron dagligt i et år. Iblandet er essays om køn, magt, sex, porno og medicinalindustri. Til interesserede i filosofi, køn og seksualitet.

Da Preciados ven dør af AIDS beslutter han sig i en blanding af politisk, filosofisk og seksualhistorisk manifest at ændre sin biologi ved et dagligt indtag af testosteron. Følgevirkningerne skaber en voldsom ændring af både krop og psyke og ender i et anklageskrift mod et system af biopolitiske konstruktioner skabt af et subjektivitetskontrollerende magtapparat. Resultatet eleverer den heteroseksuelle krop, til det, Preciado kalder "det mest succesfulde gouvernementale artefakt i det 19. århundredes køns- og seksualpolitik". Hertil dekonstruerer Preciados kapitalismens konstruktion af kønsforskellen, der bl.a har sit ophav i det han kalder den farmapornografiske politiske økologi.

En vild tour de force af en læseoplevelse og en filosofisk øjenåbner i en grad så verden ikke er den samme bagefter. Den ligner intet andet, og kræver at blive læst og diskuteret, som det kønsfilosofiske og sociologiske, og måske også litterære, hovedværk det er.

Bogen kan ses som et svar på Michel Foucaults Viljen til videnSerotonin. Indenfor emnet kan man også læse Judith Butler og Donna Haraway. Og skønlitterært fx Michel Houellebecqs Serotonin, der afsøger nogle af de samme felter angående medicinering, køn og seksualitetBogen kan ses som et svar på Michel Foucaults Viljen til viden. Indenfor emnet kan man også læse Judith Butler og Donna Haraway. Og skønlitterært fx Michel Houellebecqs , der afsøger nogle af de samme felter angående medicinering, køn og seksualitet.

Læs hele vurderingen