Den ensomme hævner, Tex Willer, har et regnskab at gøre op med comanchehøvdingen Sorte Måne, efter han finder en flok fredelige navajo-indianere brutalt myrdet. For alle som holder af tegneserier fra det vilde vesten.
Sorte Måne har taget en ung kvinde som slave, og da hun stikker af og finder ly hos en flok navajo-indianere, som vil føre hende hjem, tager han en grusom hævn. Han slagter hele flokken, som var de vilde dyr. Da Tex Willer finder de dræbte indianere, sætter han alt ind på at hævne dem. Willer ligner en cowboy, men er selv medlem af navajo-stammen og går under navnet Nattens Ørn. Kun en ting kan dulme hans raseri, og det er et opgør med Sorte Måne. Tex Willer er en klassisk tegneseriehelt, en frygtløs kæmper, som altid står på de svages side.
Tex Willer er oprindeligt tegnet af tegneren Sergio Bonelli og har begejstret cowboyfans siden 1940'erne. I Paolo Eleuteri Serpieris gengivelse er tegningerne realistiske og detaljerede i en sådan grad, at de nøjagtigt gengiver indianerne, landskabet og våbnenes faktiske udseende. Tex Willer-serien har historisk set fremstillet indianere som et nuanceret og kulturelt rigt folk, og denne tradition fortsætter Serpieri. En flot og læsværdig udgivelse.
Det er oplagt at finde den klassiske udgave af Tex Willer frem fra skuffen, fx Tex Willer. [Bind] 1De fire mordere, ligesom også Blueberry - de samlede eventyr. [Bind] 1 vil vække begejstring for sin miljøskildring og den præcise stregTex Willer. Bind 1 : De fire mordereBlueberry - de samlede eventyr. Bind 1Det er oplagt at finde den klassiske udgave af Tex Willer frem fra skuffen, fx Tex Willer. [Bind] 1De fire mordere, ligesom også Blueberry - de samlede eventyr. [Bind] 1 vil vække begejstring for sin miljøskildring og den præcise streg.