Planetarium
Sufjan Stevens
Emneord
Anmeldelser (7)
Soundvenue
d. 25. sep. 2020
af
af
Kjartan F. Stolberg
d. 25. sep. 2020
"Det er ikke hele vejen igennem, at Sufjan Stevens' elektroniske omgivelser er lige effektive ... Det her er langt fra diskografiens bedste album - det er også et hårdt bagkatalog at hamle op med. Men trods de markante ujævnheder vil jeg stadig ikke tøve med at anbefale 'The Ascension' - for højdepunkterne er både fremragende og talrige".
Gaffa [online]
d. 12. okt. 2020
af
af
Michael Jose Gonzalez
d. 12. okt. 2020
"Sufjans Stevens (...) hans ottende solostudiealbum ... Med The Ascension er vi (...) udelukkende overladt til Sufjans nåde - eller mangel på samme - for her er tale om 80 fortvivlede minutter på et ambitiøst storværk, hvor troen på menneskeheden vakler. Formidlet på lige dele betagende og forstyrrende vis i en hvirvelvind af et elektronisk univers ... Stevens formår at gøre den både dybt personlig, vedkommende og relaterbar, og albummets 80 minutter føles ikke et sekund for langt ... Sufjan leverer nok engang på både det lyriske og musikalske plan".
Jyllands-posten
d. 25. okt. 2020
af
af
Kasper Schütt-Jensen
d. 25. okt. 2020
"Endelig tilbage med nyt, stort popalbum ... Nu har vi heldigvis fået en ny, stor plade fra Sufjan Stevens, der - selv om tekstuniverset er præget af grum undergangsstemning - emmer af de elektroniske påfund, som sangskriveren indledte sin karriere med".
Kristeligt dagblad
d. 2. okt. 2020
af
af
Andreo Michaelo Mielczarek
d. 2. okt. 2020
"Suveræn Sufjan Stevens ... Han vægrer sig ved at blive kaldt popstjerne. Men han har en af de ømmeste stemmer i moderne pop, og Sufjan Stevens er stadig drømmer, selvom trommemaskiner og ikkeakustisk guitar og banjo banker pulsen. Det gør også håbløsheden på Stevens' 'The Ascension' ... hans bedste i lang tid".
Politiken
d. 30. sep. 2020
af
af
Alexander Vesterlund
d. 30. sep. 2020
"Nu er han ude med sit ottende regulære studiealbum, et 80 minutter langt og krævende opus, 'The Ascension', der både kan virke mere forvirret og mere poppet end det meste andet Sufjan Stevens ... Stevens er også mere end tidligere i kontakt med verden som et ondt sted, som han til gengæld træder helhjertet ind i ... Det er et lydbillede uden den intimitet og fortælletrang, der pludselig også hører en anden tid til - et album om USA lige nu må også være et opgør med det nostalgisk drømmende, varme og venlige ved Sufjan Stevens".
Weekendavisen
d. 25. sep. 2020
af
af
Klaus Lynggaard
d. 25. sep. 2020
"Som helhed hviler der en amorf stemning over værket, kanterne er slørede, vokalerne svævende, og udtrykket sine steder næsten diffust. Det kan blive lidt langtrukkent, en hårdere redigering af materialet havde næppe skadet (...) men på den anden side er der altså også noget hypnotiserende over de lange, slørede og vuggende forløb, hvor inspirationen fra diverse minimalistiske komponister høres".
Information
d. 26. sep. 2020
af
af
Ralf Christensen
d. 26. sep. 2020
"The Ascension rammer på et tidspunkt i vores historie, hvor mange måber over den amerikanske virkelighed og ville ønske, den bare var en fiktion. Sufjan Stevens' reaktion på nuets USA er en klart artikuleret vrede, selvransagelse og samfundskritik ... The Ascension markerer en ny storhedstid for denne amerikanske auteur med det enorme musikalske vingefang (...) Det er et kolossalt, 81 minutter langt album, der indfanger tidsånden i stedet for selv at blive fanget af den ... The Ascension er 15 elektroakustiske sange med enorm detaljerigdom, bundløse lydperspektiver, et umage mix af lutrende zen og klanglig stress - ofte inden for de samme sange".