The baby of Mâcon

Peter Greenaway har lavet en såkaldt teaterfilm. The baby of Mâcon, 1993 er som et overdådigt teaterstykke, hvor der i stykket spilles et avanceret og vrængende, kropsfikseret og barokt krybbespil. Filmen henvender sig således til alle teaterinteresserede og naturligvis til yndere af instruktørens ekstravagancer. Men filmens drejning og spidning af begreber som religion og kommercialisme har almen appel og udvider målgruppen til også samfundsøkonomiske skeptikere og et religionsfilosofisk orienteret publikum.

Skønt sult, fattigdom og almindelig elendighed har nedsat fertiliteten betragteligt, fødes der i 1600-tallet et perfekt barn i Mâcon. Moderen er gammel og grim, så en af hendes voksne døtre tager det smukke drengebarn til sig og erklærer, at der er tale om en mirakuløs jomfrufødsel. Datteren er nemlig uberørt af mandehånd og det, der er værre. Og det kan nok være, at det forhold kan udnyttes til at tjene penge. Men kirkens repræsentanter lugter også indtjening. Det kan kun gå galt! Prangende kostumer, ødsle dekorationer og teatralske tableauer, hvor røde draperier fungerer som instruktørens visuelle fingeraftryk og besegler slægtskabet med andre greenawayske værker som Kokken, tyven, hans kone og hendes elsker, 1989 og Prospero's books, 1991.

Hvis den særegne og egenrådige Greenaway skal sammenlignes med andre instruktører, må det være en Fellini eller snarere en Pasolini, der ligeledes har kombineret ødsel pragt med kropslig nærkontakt.

Meget seværdig og dybt original film.

Læs hele vurderingen