For de filminteresserede der kan lide en film, hvor det er hovedpersonens indre kaos, der er drivkraften, og krimiintrigen er sekundær. Det er en mørk film, og de fleste unge vil nok finde den langtrukken, mens mange især ældre brugere vil finde den for voldsom i sin tematik af vold, narko og gambling.
Nicolas Cage spiller en politimand med en løs moral. Han stjæler narko fra politiets lager til sig selv og sin prostituerede kæreste, han truer vidner til at samarbejde, og han er i svære økonomiske vanskeligheder pga. gambling. Da en familie myrdes, sættes han på sagen, og det ligner begyndelsen til enden for ham.
Filmen er en løselig genindspilning af Abel Ferraras film af samme navn fra 1992 med Harvey Keitel i hovedrollen. Han spillede rollen med et nærvær og en dybde, der gjorde filmen realistisk, hvorimod Cages figur er langt mere karikeret, på grænsen til det overspillede. Det er lidt af en mundfuld, man giver sig i kast med, når man ser filmen. Cage spiller som sædvanligt udmærket, og hans figur bringer mindelser til hans rolle som alkoholiker i Leaving Las Vegas, 1995. Problemet er, at filmen bevæger sig på en knivsæg mellem at være et kulsort drama om et menneske i forfald, en krimiintrige om mord og en nærmest bizar komedie, og det kan virke lidt forvirrende. Instruktøren Werner Herzog har primært slået sit navn fast på at lave dokumentarfilm bl.a. Grizzly man, 2005.
Filmen udkom direkte på dvd herhjemme, og kan købes på de biblioteker, der i forvejen har en stor samling, men den er ikke et must.