Pas på pigerne
Burhan G
Emneord
Anmeldelser (4)
Rockzeit
d. 29. nov. 2018
af
af
Robert Bergstein Larsen
d. 29. nov. 2018
"Tja der er sgu fuld plade, jeg har intet at indvende, selvom bandets koncept med at integrere alle mulige stilarter, kunne være gået grumme galt. Her er Tom Waits danske forbindelse. Intet kedeligt øjeblik her, intet konstrueret overhovedet, alle de oldgamle folkemusikinstrumenter bliver ført frem i lyset med respekt og evne, der er masser af afmålt og behørigt dæmpet trommespil, med sans for velplacerede små dynamiske markeringer, der holder liv i numrene og et band, der lytter til hinanden. Og, ikke mindst, Frederik Juul Rasmussens vokal lyder lige præcis sådan, som rigtig mange andre prøver at lyde som. Man bliver så glad for al den sortromantiske beverdingspoesi. Og når musikken stopper, er det som om endnu et værtshus på Vesterbro er lukket for good".
GFR
d. 14. dec. 2018
af
af
Ken Thomsen
d. 14. dec. 2018
"Strangers On A Train er efter et længere tilløb klar med album nummer to, der heldigvis har været ventetiden værd. Inspirationskilderne bæres stadig med stolthed uden på tøjet, er du til lurvet kabaret/bar-rock ala Tom Waits, så kan du roligt stige på".
33Plus
d. 22. nov. 2018
af
af
Mads Kornum
d. 22. nov. 2018
""Strangers On A Train holder sig i sporet - med velskænket soundtrack til dommedag" De fremmede om bord på toget - måske på vej til en Blues og Folklore Festival i Ungarn - kunne meget vel være Tom Waits og Pligten Kalder. I hvert fald danner det smukt skramlende, ramlende, mumlende og tumlende lydspor til selve dommedagen en kulisse, hvor man sagtens kunne fornemme de bemeldte musikanters ånd og tilstedeværelse ... Vigtigst af alt er der dog sammenhængskraft i de tolv numre - og ved aktiv og opmærksom lytning suges man ind i en mørk gyde - som man underligt nok drømmer om at blive i lige til dommedag".
Bluesnews.dk
d. 4. jan. 2019
af
af
Jakob Wandam
d. 4. jan. 2019
"Tom Waits står som et åbenlyst forbillede, og lige som den amerikanske askebæger-trubadur blander Strangers on a Train skramlende rock med cabaretmusik, sømandsviser, folkemusik, murder ballads, balkanmusik, tango og bluesstemning ... Er man til Tom Waits, eller kan man blot lide musik, der dygtigt blander mange (traditionelle) musikalske delelementer på medrivende og humoristisk vis, kan The end is nigh but the night is young klart anbefales".