The factory

En roman med selvbiografiske træk. Ikke bredt fortællende, men koncentreret og fragmentarisk, og derfor en roman der kræver noget af læseren.

Forfatteren er umådelig flittig og har skrevet både romaner, noveller og digte. Denne roman er en selvstændig fortsættelse til Hestenes øjne, 2008. Det er en kalejdoskopisk, usentimental, barsk og smertelig beskrivelse af et selvdestruktivt og rodløst ungdomsliv præget af druk og stoffer og en uafrystelig, traumatisk oplevelse fra barndommen, der distancerer fortælleren fra faderen og skaber en dyb ensomhedsfølelse i ham. Bogen handler også om mødet med litteraturen, som der citeres flittigt fra. Litteraturen som en slags tilværelsesforklaring, der skaber en form for mening i fortællerens liv, inspirerer ham og forløser hans digteriske evner. Sproget er levende og foranderligt, snart frodigt og sanseligt, snart nøgternt registrerende, afspejlende bogens stemninger. Titlen henviser til Andy Warhols "The factory". Omslagsillustrationen af Warhols "Electric Chair" er ikke umiddelbart indbydende, men dækkende for indholdet.

Romanen kan bedst sammenlignes med førnævnte Hestenes øjne, 2008 og forfatterens Ida og Axel-trilogi.

En velskrevet, fragmentarisk, erindringspræget udviklingsroman med opdagelsen af litteraturen som et forløsende element.

Læs hele vurderingen

Drengen i 'Hestenes øjne' er blevet en utilpasset, uforsonlig ung mand i 1960’erne - en skræmmende udvikling. The Factory var Andy Warhol's bygning i New York hvor udstødte, misbrugere og kunstnere mø...

Læs anmeldelse