Film / fiktion / kærlighed

The farmer's wife


Beskrivelse


Engelsk stumfilm fra 1928 om den midaldrende godsejer Samuel Sweetland, der efter at han er blevet enkemand beslutter sig for at finde en ny hustru. Det viser sig dog, at det ikke er let for en midaldrende mand på frierfødder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. juni 2022

af

af

Ricki Elsgaard

d. 17. juni 2022

Engelsk stumfilm fra 1928 om den midaldrende godsejer Samuel Sweetland, der efter at han er blevet enkemand beslutter sig for at finde en ny hustru. Det viser sig dog, at det ikke er let for en midaldrende mand på frierfødder.

Godsejeren Samuels hustru dør og efter en række år, synes han at tiden er inde til at finde en ny. Sammen med sin trofaste husholderske Minta laver han en liste over egnede kandidater. Det viser sig dog ikke let at være en midaldrende bejler, og efter utallige resultatløse forsøg, er Samuel tæt på at give op. Men måske svaret hele tiden har været lige for øjnene af ham?.

Det er en fin romantisk komedie der fungerer godt på stumfilmens præmisser. Den er instrueret af Alfred Hitchcock, men har ikke den suspense og uhygge, som kom til at karakterisere mange af hans senere film. Filmens målgruppe er mestendels filmhistorisk interesserede og fans af Hitchcock, der med denne udgivelse får mulighed for at stifte bekendtskab med noget af det allertidligste i hans karriere.

Det er en tidlig Hitchcock film hvor tematikkerne ofte kredser sig om forholdet mellem mænd og kvinder, og ikke kriminalitet og uhygge, som mange ellers forbinder med hans navn. Som komedie har den ikke samme charme som fx Chaplins stumfilm, så den er mest interessant i filmhistorisk perspektiv.