d. 2. juli 2012
af
af
Ulrich Breuning
d. 2. juli 2012
John Boormans stilsikre film om den irske forbryder Martin Cahill (1949-94) henvender sig direkte til elskere af krimier og især kupfilm. Men det flertydige portræt af hovedkarakteren med socialt ståsted i et forarmet Irland og en interessant psykologisk habitus - han er varm familiefar, brutal bandeleder og snild tyveknægt på samme tid - udvider målgruppen til både filmbuffer og et publikum med interesse for bizarre menneskeskæbner.
Lige fra drengeårene i Dublins fattigkvarter har Martin Cahill gjort det til en kunstart at stjæle. Og han er så cool, at han planlægger og gennemfører et stort kup i en juvelerforretning, samtidig med at han er anklaget for et postrøveri! Men da han også prøver kræfter med kunsttyveri, strammes nettet. For både politi og IRA er efter den populære forbryder med Robin Hood-status! John Boorman (f. 1933) har lavet solide film og mesterværker i flere genrer, for eksempel thrilleren Point blank, 1967, krigsdramaet Duel i Stillehavet, 1968, den uhyggelige Udflugt med døden, 1972 og det smukke erindringsbillede Hope and glory, 1987.
Kunsttyveri og forbryderliv er ligeledes ingrediensen i Jannik Johansens Rembrandt, 2003, og juvelkup findes også i Jules Dassins mesterlige genrestykke Guld på gaden, 1955. Filmens start viser nedskydningen af Martin Cahill og farver således begivenhederne i mol. Men Van Morrison samt Richie Buckleys jazz på lydsiden giver undertiden også et let Olsen Bande-præg.
Interessant og anbefalelsesværdig.
