Everyday robots
Damon Albarn
Emneord
Anmeldelser (3)
Pitchfork
d. 21. juni 2016
af
af
Saby Reyes-Kulkarni
d. 21. juni 2016
"The love in his music is as terrible as it is beautiful, a wrenching act of spiritual determination. Swans make this sound effortless, though, in a fitting end to a remarkable chapter of their career".
Politiken
d. 18. juli 2016
af
af
Kim Skotte
d. 18. juli 2016
"[Efter genopstandelsen i 2010] er Swans forvandlet til en næsten vanvittigt tætspillende kollektiv kværn af støj. Det 5-6 mand store orkester gennemtæsker repetitionsmønstre, så rockmusikken godt og grundigt gennembanket transcenderer ind i en sveddryppende shamanistisk trance ... 'The Glowing Man' når (...) ikke niveauet fra det hidtidige hovedværk, ' The Seer' fra 2012, men kommer i langstrakte glimt tæt på. 'Frankie M.', 'When Will I Return?' og 'Finally, Peace' fører indimellem musikken ind imere stille lakuner, men stormen raser lige under overfladen. Teksterne er efterhånden reduceret til sortsvedne splinter flået løs af en kollapsende verden. Michael Gira pisker sproget ind i en bevidsthedsoverskridende tilstand og musikken ind i en dybt paradoksal skønhed, når han da ikke lige fortæller forkullede små historier om smerte og indsigt, undergang og genopstandelse. Swans er stadig bandet, der får black metal til at ligne søndagsskoledrenge på udflugt".
Information
d. 17. juni 2016
af
af
Ralf Christensen
d. 17. juni 2016
"Den næsten to timer lange udgivelse rammer nogle højdepunkter i Swans Mk2's produktion. Den technoide trance. Downtown New York-ekstasen. Buddha-støjen. Avantgardemeditationen. Et messende lokomotiv, branket af for meget sol, slidt af livet, vægtløst og så alligevel så tungt som uafvendeligheden".