"Jeg havde forventet et meget værre album, men naturligvis håbet på et meget bedre album. The Great Heathen Army er marginalt bedre end Berserker, men det er ikke utænkeligt, at mine bundlave forventninger spiller en stor rolle. Amon Amarths 12. album cementerer, at den stil, de lagde for dagen på Berserker, er den stil, de har tænkt sig at fortsætte, hvilket jeg både finder tragisk og også forløsende - "hvis du elsker nogen, sæt dem da fri". Der er stadig en håndfuld udmærkede numre på dette album, men vi er ikke i nærheden af store værker som Twilight of the Thunder God, With Oden on Our Side, Versus the World eller mesterværket Surtur Rising - og det er okay, for de værker findes jo endnu".