Bøger / faglitteratur

The Hitmakers : en pigtrådsgruppes historie


Beskrivelse


Biografi om 1960'er rockgruppen The Hitmakers.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. dec. 2011

af

af

Per Månson

d. 7. dec. 2011

For fans af dansk pigtråd og rockmusik fra 1960'erne og opgaveskrivere, der kaster sig over tiden.

Krabbenhøft var sanger i Hitmakers, mens Knud Ørsted er journalist og mangeårig musikmedarbejder ved DR, men også tæt på gruppen i 1960'erne. Det er et selvportræt af en af datidens største grupper med mange hits både herhjemme og i udlandet: Især i Finland og på de amerikanske baser i Vesttyskland var de populære. Herhjemme kulminerede de med opvarmningen til de to legendariske Beatles-koncerter i KB-Hallen. Gruppen skiftede i slutningen af karrieren navn til Floors, og hele deres produktion er samlet på cd'erne Dansk pigtråd, vol. 2. Det er et ligefremt sprog, med en del gentagelser, men bogen giver et godt billede af tiden og dens musik, idet der også omtales en del andre samtidige orkestre, hvor Krabbenhøft fremhæver, at Hitmakers er de eneste, der alle har overlevet til i dag! Bogen kan både bruges af musikinteresserede, nostalgikere og til opgaveskrivning om 1960'ernes musik. Afsluttes med diskografi. Rigtig mange illustrationer.

Hitmakers er naturligvis med i en række opslagsbøger og samleværker, men har ikke tidligere fået udgivet deres egen biografi.

Et godt billede af tressernes pigtråds-, rock- og popmiljø.