Bøger / faglitteratur til børn / billedværker

The hobbit - an unexpected journey : hobbitternes verden


Beskrivelse


En indføring i hobbitternes liv, med billeder fra filmen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. nov. 2012

af

af

Martin W Hansen

d. 14. nov. 2012

Bøgerne her henvender sig klart til fans af Tolkiens verden (ikke mindst i filmskaberen Peter Jacksons fortolkning), og især til dem der glæder sig til den kommende film. Bøgernes farvestrålende forsider vil formidle sig selv til målgruppen.

Dette er et par særdeles flotte bøger, som egner sig udmærket som en indføring i hobbitternes verden. Det er en farvestrålende optakt til den kommende filmatisering af Tolkiens Hobbitten, som giver meget information om de forskellige hovedpersoners baggrund, og fodrer læseren med bunker af flotte billeder fra filmens univers. Teksten er samlet i korte, letlæste bokse, og begge bind har en vis lækkerhed i produktionen over sig. Hobbitternes verden er en kortfattet gennemgang af en hobbits liv og omverden i blødt bind, mens bogen med undertitlen "en guide i ord og billeder" er en væsentlig mere lækker udgivelse i hårdt bind og med mere tekst om resten af Midgård. Bøgerne deler en del billedmateriale, men supplerer ellers hinanden godt ved at have forskelligt fokus.

Vi har gennem tiden set flere fagtitler med fokus på Tolkiens univers, hvor Robert Forsters Det store Tolkien-leksikon nok er det største. Nærværende bind sammenlignes dog bedre med årets anden udgivelse for de yngre Tolkiens fans: Gareth Hanrahans Tolkiens univers : folk og steder i Midgård, som vil henvende sig til samme målgruppe.

Et par meget flotte titler som vil tiltale fans af genren.



Informationer og udgaver