"The Hourglass Sessions er den danske singer-songwriter Martin Høybyes syvende album - et fokuseret et med 11 habile sange med det tilfælles, at de handler om eksistentielle størrelser som livskraft og kærlighed, tab og i sidste ende død ... Hans sange er stadig let tilgængelige, rummer i alle tilfælde en både poetisk og eksistentiel dybde, men er stadig melodisk let aflæselige, enkelte grænsende til det poppede. Genremæssigt er sangene et miks af blues, americana og folk med guitaren og stemmen i de centrale positioner".