Realistisk fortælling om oprører. Et opgør på livssyn, indstilling og æresbegreber mellem samfundet og et af dets stedbørn. Glimrende fortælling af stor litterær værdi og engagement med bud også til dagens ungdom. Meget direkte og fyndigt sprog med udstrakt brug af slang gør teksten vanskeligt tilgængelig, selvom noter, illustrationer og spørgsmål letter en del. Kun for gode elever fra 3. real. Særdeles velegnet til selvstændig læsning i udlån og klassesæt, samt evt. i studiekredse, hvor bogen kan danne grundlag for diskussion.