"Albarn smider pop-håndklædet i ringen og cementerer sig som den følsomme virtuos, han også er. Hans seneste album er dragende og i et overraskende format, hvor de enkelte små rytmiske spirer konstant trues med at blive smidt ned i en mørk, symfonisk afgrund, men er også en smule svært at lytte til ... Det betyder (...) også, at man ikke rigtigt finder individuelt fængende numre. Selvom der er nogle højdepunkter i de mere konventionelt sammenskruede numre, er det ikke fordi de brillerer så meget, at man har en særlig trang til at vende tilbage til dem enkeltvis ... Jeg er (...) i tvivl om, hvorvidt albummet vil være et jeg vender tilbage til med samme entusiasme som, ja, stort set alt andet Albarn har rørt ved indtil nu".