Film / fiktion / tv-serier

The Newsroom

Sæson 2, disc 1, e1-e3


Beskrivelse


Der er elektricitet i ACN's nyhedsstudie, når journalisten Will McAvoy diskuterer med sin producer og ekskæreste MacKenzie MacHale om at være først med nyhederne. Loyalitet og sammenhold er nøgleord, men hvad sker der, når en medarbejder planter en falsk nyhed. Og man bringer den?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. nov. 2014

af

af

Ulrich Breuning

d. 7. nov. 2014

Replikkerne fyger mellem journalister og producere i 2. sæson af HBO-serien "The Newsroom", 2013. Vi er atter i tv-stationen ACN's nyhedsstudie, hvor en god historie kan betyde høje seertal og prestige, mens blot et enkelt fejlvurdering er en katastrofe. For alle med interesse for ny amerikansk tv-dramatik og journalistik.

Der er elektricitet i ACN's (Atlantis Cable News) lokaler, når den journalistiske gibraltarklippe Will McAvoy diskuterer med sin producer og ekskæreste MacKenzie MacHale. I det hele taget betyder de personlige relationer meget i et stressende arbejde om at være først og bedst med nyhederne. Loyalitet og sammenhold er nøgleord, men hvad sker der, når en medarbejder planter en falsk nyhed - og man bringer den - om amerikanske soldaters ulovlige brug af giftgas i krig?.

Fantastisk underholdning med bid og vid (Tea Party sammenlignes med Taliban). Det anbefales at starte med første sæson for ganske at kunne følge med.

Journalister optræder ofte i bøger og på film, hvor de for eksempel heroisk opklarer forbrydelser (Liza Marklunds Annika Bengtzon) eller afslører politiske skandaler (Alan J.Pakulas Alle præsidentens mændDet søde liv, 1976, der handler om Watergate-skandalen). De kan også være nogle sensationshungrende snyltere som for eksempel i Federico Fellinis Det søde liv, 1960, hvor en skandalefotograf hedder Paparazzo!Journalister optræder ofte i bøger og på film, hvor de for eksempel heroisk opklarer forbrydelser (Liza Marklunds Annika Bengtzon) eller afslører politiske skandaler (Alan J.Pakulas Alle præsidentens mænd, 1976, der handler om Watergate-skandalen). De kan også være nogle sensationshungrende snyltere som for eksempel i Federico Fellinis , 1960, hvor en skandalefotograf hedder Paparazzo!.