"det [er] svært at få øje på numre, der står ud eller skiller sig ud fra mængden. Sangene glider sammen som røgen i en sleazy natklub, og selv efter grundig gennemlytning er det svært at skelne numrene fra hinanden. Hvor Interpol på Marauder gav musikken en skarpere og mere punket retning, bliver de her i stedet del af en homogen runde mørkemandsmuzak. Det er ikke som sådan dårligt, og ja, meget Interpol, men samtidig savner man noget, der kan brage igennem".