Film / fiktion / science fiction

The plan


Beskrivelse


Ved hjælp af list, massive atom-angreb og en hær af robotkrigere indleder cylonerne et altødelæggende slag mod menneskenes kolonier. Alt går dog ikke efter planen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. maj 2010

af

af

Niels Nobel-Jørgensen

d. 11. maj 2010

Kulørt og spektakulært rum-eventyr med masser af stjernekrig. Det er en rigtig drengerøvsfilm for unge og voksne med hang til actionmættet science fiction. Stor filmkunst er det ikke, men underholdende og flot er den.

Filmen bygger på tv-serien Battlestar Galactica, som oprindeligt startede sidst i 1970'erne og som efter nogle års pause blev relanceret i 2003. Udover tv-serierne er der udsendt nogle enkeltstående tv-film - heriblandt Battlestar Galactica - the plan. Her iværksætter cylonerne, der er skabt af menneskene og i nærmest uigennemskuelig grad ligner mennesker, en storstilet og udspekuleret plan, der én gang for alle skal ødelægge menneskenes kolonier. Det ser sort ud, men ikke alt går efter planen og den menneskelige faktor kommer til at spille cylonerne et puds. En visuelt flot tv-trivi med en gedigen spænding. Filmen kan sagtens ses uden at have kendskab til den bagvedliggende serie. Man skal dog i givet fald holde tungen lige i munden for at holde styr på filmens særlige univers og det lidt forvirrede, indforståede og intrigefyldte plot.

Denne tv-film bygger på tv-serierne om Battlestar Galactica, der igen har visse fællestræk med fx Star Wars-filmene og kultklassikeren Blade runner.

Underholdende og visuel flot, men også lidt indforstået solo-udspil i Battlestar Galactica-serien. Mange af seriens fans vil givetvis elske den - andre vil nok savne flere nuancer og mere dybde i plot og persontegning.


Game reactor

Nr. 108 (2010)

af

af

Rasmus Lund-Hansen

Nr. 108 (2010)