"et rask lille bokssæt på en små 14 cd'er ... det [er] ganske overvældende, hvad der foreligger: tre cd'er fra øvelokalet, fem dobbelt-cd'er indeholdende komplette og professionelt optagne koncerter samt en bonus-cd med odds and ends af svingende lydkvalitet, men alle top dollar performances ... det bliver selvfølgelig svært at skelne de individuelle koncerter fra hinanden, sætlisten ligger rimelig fast fra aften til aften, og der viges ikke stort fra aftalte arrangementer. Det mest utrolige er, at dampen holdes oppe hele vejen igennem, og selvom det måske er charmerende løst i fugerne, har han sjældent lydt mere fokuseret, skarp, fandenivoldsk og - først som sidst - spillevende end her".