Film / fiktion / tv-serier

The sinner

Sæson 1, disc 1


Beskrivelse


Under en tur på stranden sammen med sin mand og lille søn myrder den unge kvinde Dora tilsyneladende helt umotiveret en mand, som spiller høj musik. Politimanden Harry aner, at der ligger et motiv dybt skjult i Dora og arbejder på at få det frem.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. mar. 2018

af

af

Frans Rasmussen

d. 6. mar. 2018

Sjælden original og konstant overraskende thriller tv-serie om en kvinde, der myrder uden at vide hvorfor. Fra 15 år.

Dora Tannetti har haft et lykkeligt ægteskab i tre år med den rare Mason, og sammen har de en lille søn. Men en hyggelig dag på stranden vender sig til et mareridt. Da Dora ser et ungt par, tænder den musik manden spiller noget i hende. Tilsyneladende helt uden motiv myrder hun brutalt den ukendte mand. Seriens 8 afsnit handler således ikke om at finde en morder, men et motiv. Dora kan ikke forklare noget motiv, hun tilstår og ønsker ikke nogen forsvarer. Skønt sagen i princippet dermed er afsluttet, går politiinspektøren Harry Ambrose ind i sagen. Han fornemmer at der er et motiv som skal genkaldes i Coras erindring. Hans ihærdige arbejde med Cora giver resultat, da hun langsomt åbner op for traumatiske barndomserindringer fra en stærk religiøs familie og en begivenhed, der vendte op og ned på Coras liv.

Serien forstår på en enestående måde at lægge vægten på det psykologiske arbejde med at afdække Coras skjulte motiv. Selv arbejder hun med at straffe sig selv og med skyldfølelse. Det er en serie man gerne ser ud i ét stræk. Den er nemlig helt uforudsigelig, og de lag der efterhånden afdækkes får hele tiden nye vinkler, bl.a. gennem lange tilbageblik til Coras barndom og ungdom. Et mesterværk der anbefales ubetinget.

I sin stil og med sin udforskning af skjulte motiver har den tematiske lighedspunkter med den danske Forbrydelsen (Sæson 1, disk 1).