"Der er nordisk luft under vingerne i Heises sange - romantik og sværdslag. Den imponerende CD-antologi griber fat med det samme ... Ny og dugfrisk er denne samling, indsunget af 18 forskellige sangere, flest danske, nogle få norske, et kolossalt projekt, der pludselig giver os en pragtfuld indsigt i komponisten Peter Heise musikalske univers ... Cyklussen 'Bergliot' er et højdepunkt på den første af de elleve cd'er. Alene med denne sangcyklus på den første cd er det store pladesæt forgyldt. Og der er mere guf at hente i de følgende af cd'erne med sangere, der bl.a. tæller Clara Cecilie Thomsen, Adam Riis, David Danholt, Lars Møller, Simon Duus, Bo Skovhus, Elsa Dreisig, Jakob Bloch Jespersen, Signe Asmussen, Sofie Elkjær og Stig Fogh Andersen".