Gribende og rørende, både opstemt og indsigtsfuld dokumentarfilm af Ken Loach om tiden efter 2. verdenskrig, hvor solidaritet og sammenhold ikke var floskler, men handling. For alle, der interesserer sig for politik og instruktørens værker.
1945. 2. verdenskrig er endelig slut, og England står over for en ny begyndelse. Hvis man kunne vinde krigen, kunne man også skabe et samfund uden fascisme og den ydmygende fattigdom, der prægede tiden efter den forrige krig. Labour kommer til magten ved en jordskredssejr og bygger sunde boliger samt nationaliserer transportmidler, miner og elforsyning. Et solidarisk samfund tager form. Men så kommer de konservative med Margaret Thatcher til magten i 1979! Ken Loach (f. 1936) er som stædig socialist med smukt menneskesyn en ener i filmhistorien. Mange af hans fiktionsfilm er nyklassikere, fx Kes.
Solid og sympatisk, virtuos og veldokumenteret. En hyldest til efterkrigstidens England, hvor Labour havde visioner. En dokumentarisk perle og et must. Og danske folketingspolitikere kunne såmænd også have gavn af at se "The spirit of '45"!.
I sin form er "The spirit of 4́5" med sort/hvide arkivklip, udsagn fra mennesker, der har oplevet epoken, og tidens sange, en klassisk oplysende dokumentarfilm. Men i sin tone, empati og skildring af et ukueligt England ikke fjernt fra det symfoniske mesterværk fra 2. Verdenskrig: Humphrey Jennings' og Stewart McAllisters "Storbritanniens stemme", 1942.