Musik / rock

The terror


Anmeldelser (5)


Gaffa [online]

d. 1. apr. 2013

af

af

Finn P. Madsen

d. 1. apr. 2013

"Bandet ser sig ikke tilbage en eneste gang på det 13. udspil The Terror, når de endnu en følger deres egne uransagelige veje og sætter lytterne på nye ekstreme prøver ... The Terror er gennemført foruroligende, hvor The Flaming Lips har set ind i fremtiden, og den er ikke rar".


Politiken

d. 3. apr. 2013

af

af

Simon Lund

d. 3. apr. 2013

"Hele albummet er en nedadgående spiral af forliste håb, der langsomt og malende æder sig ind på lytteren. De kompositoriske forløb er som den kosmiske krautrock bygget op om repetitioner, hvor man skal lede længe efter et omkvæd. I stedet får et simpelt lille tema, som den fængende guitar på 'You Lust', lov at skvulpe rundt mellem diabolsk hvisken, en ventilpiftende rytme og en afmarcheret synthesizer på et 13 minutter langt syretrip, som man må overgive sig til i den sidste ende".


Jyllands-posten

d. 5. apr. 2013

af

af

Peter Schollert

d. 5. apr. 2013

"Den er syret psykedelisk, og den er brutalt støjende som et skibsværft. Men der er også en poppet rød tråd at holde fast i. The Flaming Lips er altså ikke i færd med at gå i buldrende opløsning. I stedet slipper amerikanerne nogle kræfter løs, som de med erfaring og dygtigt forstår at gøre til mere end almindeligt vedkommende populærmusik".


Berlingske tidende

d. 16. apr. 2013

af

af

Michael Charles Gaunt

d. 16. apr. 2013

"Melodierne er svære at få øje på. Det har helt sikkert ikke været hensigten at lave en popplade her, men når man som lytter ved, hvor fabelagtig sangskrivning Wayne Coyne tidligere har præsteret, er det svært ikke at savne bare en flig af den melodiske magi. Det til trods er der stadig masser at fordybe sig i for den tålmodige og nysgerrige lytter. Og så kan man ikke andet end have respekt for en gruppe, der 30 år inde i karrieren bliver ved med at skubbe sig selv ud i nye ukendte territorier.".


Information

d. 5. apr. 2013

af

af

Ralf Christensen

d. 5. apr. 2013

"The Terror er rig på klanglige fornemmelser af udblokning og vakuum, korresponderende med de lyriske behandlinger af kærlighed og fravær af kærlighed. Ingen lykkelig singalong, men flere dundrende smukke hymner. Det er et låst rum, som kan virke ekspansivt, kosmisk, psykedelisk, men altid ultimativt afgrænset. Ikke et ekstatisk univers, men et sort hul, som suger alt til sig med fornem kunstnerisk konsekvens".