Bøger / skønlitteratur / westerns

The violent west. Bind 2 : Vejen til Vera Cruz


Beskrivelse


Tegneserie. I det gamle vesten drager lejesoldaterne Hogan og Sabata til Mexico for at kæmpe på lokalbefolkningens side imod de franske besættelsestropper. Det bliver et blodigt opgør.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. jan. 2010

af

af

Michael Lindal Andersen

d. 4. jan. 2010

The violent west henvender sig til en snæver kreds af voksne læsere med hang til undergrundstegneserier og kitsch.

I det gamle vesten rejser lejesoldaterne Hogan og Sabata til Mexico for at kæmpe på lokalbefolkningens side imod de franske besættelsestropper. Nørgaard Pedersen er tydeligvis inspireret af de klassiske, italienske spaghettiwesterns i sin blodige tegneserie, og der spares ikke på klicheerne og arketypiske genregreb. En genreleg, der kunne have været ganske underholdende, hvis ikke albummet var fortalt uden den store sans for skriftlig og visuel narrativitet, billedperspektiver og menneskelig anatomi. Hele bogen bærer tydeligt præg af at være hjemmeproduceret og selvudgivet.

Dette album er andet bind i serien om The violent west. Nørgaard Pedersen har også begået den lange serie om strømeren Bill Nash.

Efter sigende har Nørgaard Pedersen et loyalt, men yderst snævert kultpublikum, men det er svært at forestille sig, at dette album vil appellere til læsere uden for denne kreds. Dertil er det for upoleret en udgivelse.