The wackness, 2008 er på mange måder en traditionel ungdomsfilm, der handler om den sidste sorgløse sommer, før det gryende voksenlivs pligter tager over. Dette tema er også garneret med genrens kendte ingredienser som den første, store forelskelse og modtagelsen af en af livets mest sviende huskekager. Alligevel er filmen med en tone af melankoli i depressionens grænselandskab og et voldsomt forbrug af alskens stoffer i en alvorligere liga end genrens standardprodukter. Filmen skildrer intenst venskabet mellem en ung pusher og hans noget ældre psykiater og henvender sig således ikke kun til et ungt publikum.
Luke er færdig med high school og skal efter sommerferien begynde på college. Han fordriver tiden i den ulidelige varme med at sælge stoffer fra sit dække, der er en ramponeret iskagebod på hjul. Blandt kunderne er psykiateren Jeff, der får marihuana for at give Luke samtaleterapi. Det udvikler sig til et venskab, der er omgærdet af en uforudsigelig verden, hvor Jeffs steddatter, Lukes forældres økonomiske problemer og Jeffs skilsmisse er hovedingredienserne.
The wackness er en ungdomsfilm, der i sit generationsportræt løst refererer til Fagre voksne verden, en af genrens moderfilm. Og dens afslappede omgang med stoffer kan lede tanken hen på Blow. Men den er mest sin egen.
På mange måder en original film med vilje til alvor, men desværre synes jeg ender intentionerne i floskler og tomgang. Trods den interessante ramme i en meget traditionel afvikling og forudsigelig forløsning.