This must be the place

Spændende portræt af en midaldrende rocksanger, som er gået i hi og indre eksil, men som drager ud på en rejse for at finde sin fars naziplageånd og i sidste ende sig selv. Målgruppen spænder vidt: Fra cineaster med kærlighed for road movies americana over folk med interesse for generationskløft og nazitidens traumer til Sean Penns fanskare. Filmen kan formidles som et interessant amerikabillede formet gennem en europæisk instruktørs optik.

Cheyenne har stadig sit sorte look med tyk sminke og læbestift, men rockstjernen har ikke optrådt siden 1980'erne, hvor to unge begik selvmord pga. Cheyennes sørgmodige sange og depressive tekster. Han keder sig i sin irske domicil og tager til New York, da hans far, som han ikke har set i 30 år, ligger for døden. Cheyenne når ikke at blive forsonet med faderen, men beslutter sig for at finde den vagt, som ydmygede denne i koncentrationslejren Auschwitz! Den italienske instruktør Paolo Sorrentino har med Il divo, 2008 om politikeren Andreotti vist et visuelt fortælletalent, der også gennemsyrer den amerikakulisse, som Sean Penn suverænt agerer på i rollen som mut og infantil rockstjerne af i går.

På rejsen møder Cheyenne en gammel mand, der spilles af skuespilleren Harry Dean Stanton. Denne binder næsten symbolsk This must be the place, 2011 sammen med to andre amerikabilleder. Han er nemlig med i både Wim Wenders Paris, Texas, 1984 og David Lynchs The Straight story, 1999.

For mange temaer og handlingstråde, men absolut seværdig.

Læs hele vurderingen