"Umiddelbart vil jeg kalde det en musikhistorisk sensation, at vi nu med Musica Ficta under Bo Holten kan opleve en lutheransk påskemesse, sådan som den kunne være foregået i Ribe Domkirke i 1560, altså få år efter reformationen i renæssancens Danmark ... Påskemessen har fået navn efter Thomissøn, og den er angivelig eksemplarisk for, hvordan den lutheranske messe har været opført i Europa på den tid ... Bo Holtens ... fine tolkning ligger absolut til den objektive side, forholdsvis rask i tempoet og uden musikalske affekter ... En ting savner jeg dog: orgelmusik, det var der jo også for 450 år siden i vore store kirker, men samlet set vurderer jeg denne glimrende udgivelse som et uhyre vigtigt klingende klenodie fra vores kulturarv".