Bøger / faglitteratur / erindringer

Tid til tid : min alderdom set indefra


Beskrivelse


I 50 små afsnit beskrives forfatterens personlige og ærlige eftertanker om alder, tid, kærlighed og et liv levet med depression.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. maj 2019

af

af

Inger Nygaard Kaad

d. 3. maj 2019

Erindringsbog af Asger Baunsbak Jensen om livet set fra den aldrende mands synsvinkel. Skrevet i små afsnit med hvert sit ofte eksistentielle emne. For voksne læsere med interesse for erindring og alderdom.

Bog om at se på sit liv fra alderdommens tinde. Forfatteren er fra 1932, og han skriver i 50 små afsnit om sine erindringer og ikke mindst sine overvejelser om livet. Emnerne varierer meget, fx søvnløshed, mareridt, minder fra forhandlingsbordet, sløjfede gravsteder, klimakrise m.m. Tre emner går igen flere gange: tid, kærlighed og et liv levet med depression.

Gribende lille bog, der i sin skrivestil ligger langt fra den traditionelle biografi fra en politiker. Denne bog er spørgende, eksistentiel og poetisk, og så er forfatteren så modig, at han kredser om livets negative sider og sine egne fejl midt i en perfekthedskultur. Emner som misundelse, selvovervurdering, selvtilfredshed og det at have skuffet/såret andre er stærkt beskrevet. Bogen er rørende, og man sidder som læser med en klump i halsen, når forfatteren smukt beskriver sit livs kærlighed og depressionens mørke. En meget læseværdig bog fyldt med livsvisdom.

Disse to biografier af jævnaldrende mænd omhandler mange af de samme temaer: Benny Andersen - ualmindelig almindeligMøllehave og Møllehave. I sidstnævnte er der også stort fokus på præstegerning, foredragsvirksomhed og depressionerDisse to biografier af jævnaldrende mænd omhandler mange af de samme temaer: Benny Andersen - ualmindelig almindelig og . I sidstnævnte er der også stort fokus på præstegerning, foredragsvirksomhed og depressioner.


Kristeligt dagblad

d. 3. juni 2019

af

af

Claus Grymer

d. 3. juni 2019